Sheng Zhen Qi Gong – meditation i ro og bevægelse
Er du stresset og har tankemylder? Har du svært ved at sidde stille på puden, men vil gerne kunne meditere og være helt til stede i nuet (mindfull)? Føler du nogen gange, at der ingen forbindelse er mellem dit hoved og din krop? Eller har du smerter, gigt eller hjerteproblemer, som kræver en blid og opmærksom måde at træne kroppen på?
Så er Sheng Zhen meditation i ro og bevægelse noget for dig.
De langsomme, gentagende bevægelser synkroniserer kroppens bevægelser og får sindet i ro. De løsner spændinger og styrker muskulaturen. Alle bevægelser og meditationer indenfor Sheng Zhen får udøveren til at blive mere og mere afslappet, så kroppens evne til at modtage qi øges og qi-flowet i kroppens meridianer stimuleres. Samtidig med at spændinger og blokeringer løsnes styrkes muskulaturen i hele kroppen. Mange oplever smertefrihed, når de laver Sheng Zhen. Når kroppen er afslappet og smerter reduceret bliver sindsstemningen mildere. Så er der plads og rum i sindet til bare at være tilstede i nuet.

På de første kursusgange undervises i de letteste Sheng Zhen- former: den siddende form Healing Gong og den stående form Heaven Nature Heart Mantra, som især styrker ryg og nyrer. Disse to former supplerer hinanden godt og kan udføres af alle – unge som gamle. Heaven Nature Heart Mantra er især god for gravide, mens Healing Gong er rigtig god efterfødselstræning og for den ældre eller den svækkede krop, der trænger til genoptræning.
Alle kan være med. Unge som gamle. Øvelserne er lige til at tage med ud i haven så du kan lave qi gong i frisk luft

Hvornår:
Hold 1. Tirsdage 16.30 – 17.30
Fokus er på mindfullness og fysiske bevægelser, der styrker ryggen. Holdet er for alle, men især dig, der kommer direkte fra jobbet og trænger til at geare ned, samtidig med at du får krop og core-muskulaturen styrket. Formen Heaven Nature anbefales til gravide. Holdstart tirsdag d. 14. januar

Hold 2. Torsdage 9.30-10.30
Vi styrker både core- muskulatur og hjertevarme med forskellige stående og siddende Sheng Zhen øvelser. Holdet er åbent for alle og der tages hensyn til fysiske udfordringer. Der er plads til babyhygge og en sang, så holdet er perfekt også for mødregrupper og småbørnsforældre. Holdstart torsdag d. 16, januar

Hold 3. Torsdage 11.00-12.00
Holdet er åbent og givende for alle aldre, men på dette hold tager vi især hensyn til den ældre eller skadede krop med smerter og tager individuelle hensyn og arbejder i fokuseret ro. Holdstart d. 16. januar

Hvor: Sundhedsbanken, Ejby Fysioterapi Algade 9, 5592 Ejby

Pris pr. gang: 755kr. for 13 gange (58 kr. pr gang) eller 93 kr for drop-in- enkelt træning.
Indbetales ved tilmelding på 6471 – 5324588 eller mobilepay 71784232.
Husk at skrive dit navn og hold

Underviser: Certificeret Sheng Zhen-lærer Kitte Witting
Tilmelding til Kitte Witting på 71784232 eller kittewit@gmail.com

Kitte Witting har arbejdet med Sheng Zhen-meditation i over 10 år og blev certificeret Sheng Zhen-lærer i 2015. Hun er tillige Sheng Zhens oversætter af tekster og materialer til dansk. Hun er lige flyttet til Danmark efter at have boet 21 år i Grønland. Ud over Sheng Zhen uddanner Kitte sig p.t. til Kirkesanger på Kirkemusikskolen i Løgumkloster og vil i fremtiden tilbyde hold i toning, som er fri sang-improvisation. Kitte er cand. phil i kommunikation og har tidligere arbejdet som projektleder. underviser og free-lance-jounalist.

Hvad er qi gong?
Qi betyder livskraft eller livsenergi. Gong betyder at bevæge, tjene eller virke. Indenfor denne tradition defineres sygdom som et resultat af blokeringer i qi-strømmen i kroppen eller ubalancer mellem yin og yang qi. Qi Gong hjælper os med at bevæge energien (Qi), så den flyder frit i kroppen.

Hvad er særligt ved Sheng Zhen?
Sheng Zhen betyder ubetinget kærlighed og kaldes også det åbne hjertes qi gong. Sheng Zhen er en medicinsk qi gong, der har sine rødder i traditionel kinesisk medicin. De fysiske styrker bevægelser stimulerer emotionel balance, der giver ro og en følelse af frihed. Så åbnes hjertet.

Sheng Zhen består af 18 stående, liggende og siddende former og meditationer. De har forskellige formål og sværhedsgrad, men der er ikke tale om niveauer eller begyndere og fortsættere.

Du kan supplere træningen hjemme ved computeren ved at tilmelde dig Sheng Zhens gratis on-line-skole: https://shengzhen.online/