Sundhedsbankens træningsafd.

Træning for alle med fysioterapeutisk supervision

D. 30.03.17 åbnede vi for træningsafdelingen  i Sundhedsbanken som er Ejbys nye Sundheds- og Træningscenter.
Navnet udspringer af at bygningen i mere end 50 år har fungeret som bank, og derfor er kendt som “banken” i Ejby.
Træningscentret varetages af Fysioteams fysioterapeuter og fys.studerende, så du kan træne i trygge rammer med fysioterapeutisk vejledning.

Vores ønske er at skabe et træningscenter, hvor folk føler sig velkomne
og der er en professionel, uhøjtidelig og positiv tilgang til træning.

Træningscentret er indrettet lyst og venligt, med udsigt til en naturskøn have. Der er parkering lige ved indgangen og handicapvenlig adgangsforhold.
Omklædningsrum findes i kælderen med badefasciliteter og aflåste garderobeskabe. Hvis du blot vil lave en hurtig omklædning eller er omklædt når du ankommer, kan du benytte handicaptoilet og aflåste garderobeskabe ved træningscentrets indgang i stueplan. Ved indgangen finder du også loungen, hvor du kan hygge dig før og efter træning. I loungen er du velkommen til at bruge det lille tekøkken med elkedel til te/kaffe og frisk vand i hanen.
Træningscentret har professionelt træningsudstyr til alle træningsniveauer, så du kan få en alsidig træning af hele kroppen.
Træningen tilrettelægges individuelt og er både for nybegyndere, motionister og eliteidrætsudøvere.

Træning for voksne der ønsker kvalitet 

Vi har indrettet træningscentret til voksne. Derfor skal du være fyldt 16 år for at blive fitnessmedlem og selvtræne. Børn har specielle hensyn i forhold til træning, så vi har valgt at børn under 16 år træner i forløb med en fysioterapeut, som kan tilrettelægge og supervisere træningen. Taksten for træning af børn følger den offentlige sygesikring.

Du kan træne både med og uden henvisning i Sundhedsbanken.


Vi tilbyder 3 typer træning:

Fitness træning med fysioterapeutisk supervision
Fysioterapeutisk genoptræning og holdtræning
Holdtræning ved eksterne undervisere